Den tiende Juli var vi tilbage i San Jose, hvor jeg (Kenneth) skulle arbejde nogle dage, før afgang mod Hawaii
Så der blev badet i poolen og vi fik set den nye Minions film i biografen.
Og det er godt at Svigerfar (Claus) ikke er med herovre, for der var fri refil på popcornene, så det havde nok givet underskud.
Den 17 Juli startede turen mod Hawaii endligt.
Vi kom fra hotellet, fik afleveret bilen, og var måske en smule tidligt i lufthavnen, men ungerne er blevet rigtig gode til at spille kort, så den tid gik hurtigt, og efter en liiiidt voldsom landing i Maui kom vi afsted mod næste stop på ruten
Maui er en af de mindre hawaianske øer, men er kendt for sin utroligt flotte natur, og utrolig lækre strande.
Da det blæste en del, og vi ikke rigtigt kunne komme ud og snorkle, valgte vi på dag et at komme ud og se den nordlige del af øen, hvor vi ville køre helt til østsiden af øen.
Kort efter afgang fand jeg en perle af en lille strand, hvor vi ville have badet, men da det begyndte at regne (en del) valgte vi at køre videre.
Efter ca. 3 timer på nogle, af og til meget smalle veje i bjergene, gav vi op og krydsede øen, det var fantastisk flot, men også utrolig nervepirrende, og et par timer efter vi kom hjem, var det også i nyhederne, at en af broerne vi kørte over, var blevet skyllet væk, og de lokale fik kørt vand og mad ud til sig vha. busser
Flere steder var vejen kun et spor, og nogle enkelte steder var der ca. 10 cm fra hjullene ud over kanten, og meeget langt ned.
Da vi var total udkørte oven på turen, måtte jeg bide i det sure æble og betale for mad på hotellet – det smagte nu ret godt
Det lykkedes hele famillien, især mig at blive godt hummerrøde, på den sidste dag vi havde på hoteller, men det var en lækker strand.
inden det gik mod O’ahu d. 20 juli, nåede jeg lige en sidste snorkeltur med ungerne, da vandet endeligt var blevet klart, og der var et kæmpe koral rev, lige uden for hotellet, hvor vi fik snorklet godt, og så både triggerfish, trumpetfisk og en masse forskellige farver koraller.
Her havde vi igen fået besked om at møde op 3 timer før afgang, hvilket virkede lidt op ad bakke når nu selve flyvningen var på 39 minutter.
Men vi var glade for at vi valgte at komme 4 timer for tidligt, for køen til security gik langt ud af lufthavenen. Vi var dog klar til boarding i god tid.
Nu er vi på O’ahu, hvor dagen er gået med at få ledt efter dykkercentre ved stranden, men mest af alt endte i en ordentlig svømmetur i en lagune ud, hvor ungerne kunne jage fisk, men vi har fået booket dyk, som vi skal afsted på i morgen.
Aloha og mahala fordi i læser om vores tur.
