Zator og Auschwitz

D. 17/7

Dagen startede med at vi kørte tidligt fra Energylandia hvor vi skulle køre langt, for at nå at komme op til Orava Castle.

Da vi ankom til slottet, fik vi hentet en app, hvor vi kunne høre om de rum, som vi var i.
Det var et gammelt slot fra midten af 12 hundrede tallet.

Slottet var så stort At det havde 756 trappetrin ud over alle bakkerne og vejene til hestevogn, og havde 154 værelser (hvor vi ikke så dem alle sammen), men vi var helt oppe på toppen af slottet. Inde i slottet lå der også en kirke hvor man kunne se to kister (i den ene var der et barn på 4 uger og de andre, et barn på 8 måneder og to voksne).

Nede under kirken havde de begravet manden der havde bygget det.

Vi sluttede dagen af med at spise nede for enden af slottet, hvor vi også kunne sove på parkeringspladsen. Parkeringspladsen lå lige ved siden af slottet med udsigt til en skøn flod, så det var nok den pæneste og billigste overnatning vi får på hele turen.

D. 16/7

Vi startede med at gå ind i EnergyLandia, som er en forlystelsespark, der minder meget om Disneyland, hvor vi prøvede en mega stor og vild rutsjebane, som var sponsoreret af Pepsi. Efter en masse forlystelser kom vi hen til en ismaskine, som var i stykker (sat på salgs-test i stedet for salg), så der var gratis is til alle.

Efter noget tid gik Kenneth ud og luftede Molly, da hun ikke måtte komme med ind i parken.
Hun var i autocamperen og sov med aircondition tænd og videoovervågning (som vi tjekkede hele tiden, pga varme)

Da Kenneth kom tilbage igen, så vi et bilshow med stuntmænd/racerkørere, der kørte på to hjul i biler og i lastbiler og motorcykler.
Derefter prøvede vi riverrafting, hvor der var en lille dreng, der blev virkelig våd.

Til sidst ville Claus, Kenneth og Victoria gerne se et show mere (samme bilshow som tidligere), bare med ild og folk på en svævebane. I mellemtiden prøvede Isabella, Anita og Sandie et par andre forlystelser (hvor Sandie blev drivvåd).

Da vi blev samlet igen, spiste vi aftensmad, som var spareribs og kebab, så gik vi ud til Molly igen og slappede af.

 

D. 15/7

Vi startede dagen ud med at gå hen til Auschwitz, hvor vi købte billetter til en guidet tur. Vi fik høretelefoner og en lille radio, så vi kunne høre guiden bedre. Auschwitz var en gammel militærlejr som var blevet efterladt af de polske myndigheder/politi.

Regeringen og de højest stillede militærfolk i Polen blev evakueret inden krigen, og tyskerne havde derfor ledt ved at etablere en koncentrationslejr i Auschwitz.
I starten var det mest politiske fanget fra Polen som kom i arbejdslejr (de arbejdede for mange tyske fabrikker, som fik lavet tøj, ammunition mm.) men senere kom der også politiske fanger fra alle andre lande.

Vi startede med at se porten til Auschwitz. Bagefter så vi de steder, hvor folk der arbejdede inden for væggene, sov og udførte deres opgaver.
Mange arbejde også udenfor lejren i løbet af dagen, og kom tilbage om aftenen.

Bagefter så vi Birkenau der ligger 2 km væk, som blev bygget fordi Auschwitz blev for lille.
Birkenau var ca 25 gange større end Auschwitz . Der kom alt for mange folk, så i stedet for at arbejde i fangelejren i Auschwitz, blev de sendt direkte med toget ind af porten til Birkenau som havde 4 store gaskamre til at udrydde folk.

Over 900.000 jøder blev dræbt i Birkenau 1 time efter at de var stået af toget.
De kom derfor aldrig ind i selve lejrene.

Inde i kvindelejren lå de i tre lag med fire til otte kvinder i hver seng. De vejede omkring 20 til 40 kg. Mande-lejeren blev bygget i træ, imens kvindelejren blev bygget i mursten. Næsten alle mande-lejrene blev brændt for at fjerne beviserne. Gaskamrene blev også ødelagt, så nu kan man kun se ruiner og skorsten fra der, hvor alle bygningerne har stået.

I alt døde der ca 1,1 million mennesker i Auschwitz-Birkenau.

Efter Auschwitz-Birkenau tog vi tilbage til autocamperen og spiste middagsmad og kørte mod en forlystelsespark, hvor vi kunne overnatte udenfor på en rigtig flot campingplads (route 44) med luksus toiletter, bålplads og spilleautomater.