Kutná Hora

D. 14/7

Dagen startede med, at vi kørte fra campingpladsen, hvor vi skulle køre i lang tid (næsten 600 km), da vi skulle til Auschwitz.
På vejen så vi en skelet-kirke, som er en kirke, hvor der blev udstillet 60.000 skeletter, som var blevet gravet op og placeret i tårne.

Ved siden af skelet-kirken lå et lego-museum som også havde bygget et Lego skelet.
Isabella købte en mini Lego æske, da de havde den formel 1 bil hun manglede til sin samling.

Da vi kom til Auschwitz, skulle vi sove på en parkeringsplads med strøm, som lå tæt på indgangen.

Prag

D. 13/7

I dag var det Isabella, bedstefar og far på tur, mens Bedstemor, Isabella og Sandie tog en slapper på campingpladsen.
Vi tog færgen og en sporvogn ind til præsidentens palads, hvor vi fik lidt godt morgen-motion op ad alle trapperne fra Karlsbroen. Der var en rigtig flot udsigt, hvor man kunne se det meste af Prag. Vi gik rundt, og kiggede på paladset, og byen omkring det, med “den gyldne gade” hvor guldsmedene boede. Så gik turen ellers nedad igen, hvor vi igen fandt en sporvogn ind til “museum of senses” som var et lille sødt museum, hvor de legede med sanserne, det var nu mest for mindre børn. Vi spiste middagsmad ved en asiatisk “kiosk” lige uden for national muset, hvor Isabella gik lidt amok med at købe korea ting. Dagens sidste stop var selve national-muset som var KÆMPE. Isabella viste rundt, da hun var der med skolen i foråret, og det var lige før hun fik kørt de to gamle nisser helt tør for energi. Men museet var en rigtig god oplevelse, selve bygningen var i sig selv en oplevelse, og der var udstillinger om alt, lige fra krystaller til mamutter.

 

D. 12/7

Vi stod tidlig op og tog med en lille båd/færge over på den anden side af vandet, hvor der var et marked.
Derefter så vi Karlsbroen, hvor det begyndte at regne, så vi skulle have nogle paraplyer.

Vi shoppede i de små hyggelige butikker i Oldtown, hvor vi spiste nogle kartoffelchips på en pind.
Bagefter så vi et klokketårn og den underjordiske by, i det gamle rådhus.

Til sidst spiste vi på en lille fin restaurant, hvor det regnede rigtig meget, men vi havde Molly med, så vi blev siddende udenfor og derefter tog vi en kanalrundfart hvor Molly sov og ikke var helt tilfreds får hun skulle have en mundkurv på (Det skal store hunde både på færger og i busser, og sidste på dagen, havde hun også vænnet sig til, at få den af og på).

Efter en lang dag inde i Prag, slappede vi alle af med at se lidt film og serie, da det stadig var dårlig vejr. Selvom det ikke er meget plads til 6 personer i en autocamper, gik det rigtig nemt, når alle havde fundet deres lille hyggehjørne.

 

D. 11/7

Dagen startede med at vi kørte på McDonald’s og spiste morgenmad, så kørte vi til Prag. Vi havde booket 3 dage på en autocamper/campingplads (Praguecamp) inde på en ø midt i Prag. Her fik vi (mor) vasket en masse tøj.

Sidst på eftermiddagen kørte vi hen og hentede bedstemor og bedstefar i lufthavnen, og derefter kørte vi ud og spiste på streetfood.

Det var ikke nemt at køre med autocamperen inde i byen, og far kom også helt tæt på sporvognene (biler skal dele vejen med sporvognene).
Men vi klarede det og fandt et godt sted at parkere. Efter aftensmaden kørte vi hjem til campingpladsen, hvor vi fik pakket alting ud, og fik lavet 2 sovepladser mere i vognen.

Koupaliště og Plzen

D. 10/7

I dag, stod Isabella of far op lidt før resten af bussen, for den stod på bryggeribesøg. Efter en gang morgenmad, tog vi bussen og sporvogn ud mod Pilsner Urquell bryggeriet. Første stop på turen, blev dog en bubble tea.


Pilsner urquell er en af de mest populære øl fra tjekkiet, og navnet betyder “den første pilsner” da de bryster sig af at den opskrift og gær, som den bliver lavet på den dag i dag, er den samme som i 1842.

Selve bryggeri-turen startede med at se en lille udstilling, hvor vi fik noget historie omkring bryggeriet startede, og hvordan alle der boede inden for plzner’s bygrænse fik 1 bryggeritilladelse pr. husstand, tilbage i 1800 tallet, og hvordan de døjede med dårlig kvalitet og uens øl, da hver brygmester bryggede på sin egen metode, og selve processen gik for hurtigt.
Her stiftede de et fælles bryggeri, som i dag stadigt eksistere, som Asahi Breweries, og hvor pilsner urquell er det største af deres bryggerier. Næste stop så vi hvordan flaskerne blev vasket, tjekket og fyld med øl, det var lidt sjovt at se hvor mange flasker der røg ved siden af, de havde vist ikke helt styr på den proces.

Næste stop var selve bryggeriet, hvor vi både så deres gamle bryggeri, og det nye. Øllet bliver stadigt den dag i dag, lavet på samme måde som i 1842, hvor øllet bliver delvist opvarmet og blandet af flere omgange.
Til sidst blev vi vist ned i øl-kælderen, hvor vi så hvordan de stadigt laver og modner øl i store egetræsfade. Det øl der bliver lavet på den måde, kan kun købes direkte på bryggeriet, her var der endeligt smagsprøver på øllet, Isabella måtte dog ikke smage da hun ikke er blevet 18 år endnu, på vejen ud, kom vi forbi et af de 70 is-kamre de brugte til at køle øllet i kælderen mens det blev modnet, det var kæmpe rum, hvor isen, når rummet var helt fyldt op, kunne holde i 2-3 år.

Vi mødte et andet hold danskere på rundturen, og sjovt nok havde de en “fætter” som også var fra Struer. På hjemturen, fik Isabella (næsten) lov til at bestemme hvad vi skulle spise, så det blev en gang Vietnamesisk sushi og and. Hvad mor og Victoria lavede hele dagen, er lidt en gåde for os alle sammen, men de kedede sig ikke.

D. 9/7

Vi startede dagen ud med at vi pakkede sammen og kørte mod et bryggeri i Plzen. Vi har gjort holdt ved en Skoda world, som har en parkeringsplads i Plzen.
Derefter gik Isabella og far mod bryggeriet, men det var lukket, så de kom tilbage igen.

Bagefter gik vi ned og kiggede på en sø og “skoda world”. Skoda har lavet en hel park med tennis, børne-trafiklys, legepladser mm.
Om aftenen fik vi set en film og planlagt hvor vi skal bo de næste dage, og hvad vi skal se, når vi henter bedstemor og bedstefar til Prag.

På vejen til Plzen kom vi forbi rigtig mange humle marker, som bliver brugt til at lave øl, far syntes det var et af de flotteste syn på ruten.

D. 8/7

Dagen startede med, at far lavede omelet toast. Derefter gjorde vi autocamperen ren, hvilket ikke var nemt at gøre, når man er 4 mennesker på så lidt plads.

Far skulle snakke med en bank i USA, hvilket tog laaang tid, og det viste sig, at vi ikke har gratis opkald til USA, når vi er i Tjekkiet. Så det kostede over 200 kr.
Det var et rigtig hyggelig sted vi lå, hvor Molly kunne rende frit rundt, så vi tog en ekstra nat samme sted.
Det kan være lidt svært at se, men Victoria holder en kæmpe snegl op på billedet herefter, far mente de skulle grilles med hvidløgssmør, men det var der ikke andre der mente at der var en god ide

Mor grillede imens far snakkede i telefon, og bagefter øvede vi igen poker, inden de var sengetid.

D. 7/7

Vi kørte fra Tyskland mod Tjekkiet, motorvejen var lukket ved grænsen, så vi kom op og ned af nogle meget stejle bakker.

Det var ret hyggeligt at køre den tur, i stedet for at køre på motorvej, men der var over 200 lastbiler som skulle ind i Tyskland, så de havde meget svært ved at komme op af bakkerne. Vi kom ikke så lang den dag, pga omvejen ved grænsen, så vi valgte at køre ind på en stellplatz, som vi havde helt for os selv.

Resten af aftenen slappede vi af, så film og spillede poker, da det begyndte at regne.