I løbet af den sidste uges tid, har vi fået dækket ca. 1000 km
Vi startede fredag med at køre fra Phoenix, afsted mod Grand Canyon, en ret lang køretur, men vi ankom ved en 17 tiden, og det var et fantastisk syn
Vi startede med at se udsigten fra Yavapai point, og kørte derefter til Yaki point, som skulle være to af de flotteste steder at se grand canyon fra.
Her mødte vi både et par elge og nogle rådyr på vejen.
Og en kolibri, lige som vi skulle til og afsted
Dagen sluttede vi af med at køre mod Horse Shoe Bend, hvor det dog blev så sent inden vi ankom, at vi valgte at tjekke ind på et hotel da det var blevet mørkt
Lørdag stod jeg (Kenneth) op kl 4:30 for at komme ud og se solopgangen, ved horse shoe bend, det var en meget flot solopgang
Senere kom Sandie og ungerne også med. Horse Shoe bend, er enormt flot, men de ca. 45 grader, og 2-3 kilometers gang, var tæt på at tage pippet fra os
Da vi havde besøgt Horse Shoe bend, gik første etape af køreturen mod Las Vegas i gang, her kørte vi igennem Zion national parken, og her kunne highway 1 godt pakke sammen. Det var godt nok lige så snoet vej, men det var et virkelig flot syn, med de høje bjerge, og kontrasterne, og så fik jeg lige muligheden for at få vasket fødderne i lidt frisk bjergvand.
Da vi havde besøgt Zion, blev vi enige om at køre mod Mesquite, som ligger et par timer fra Las Vegas, så køretuen ikke blev for lang.
Her trængte vi til noget mad der ikke bare var “brun i brun” så vi flottede os, og købte en gang buffet, med alt hvad hjertet kunne begære.
Buffeten havde også krabbeben på menuen, som Isabella og jeg spiste løst af
Til sidst gik turen mod Las Vegas, hvor vi nu er tjekket ind på “Circus circus” som er et kæmpe hotel, lige ved “the strip”
Her fik vi os indlogeret, og gik tidligt i seng for at forberede os til “July 4th” som er den dag Amerikanerne fejrer USA’s uafhængighedsdag.
Vi valgte at køre til en lille by lige uden for Las Vegas, for at få en oplevelse af hvordan amerikanerne fejrer det. Det var en hyggelig mellemting af Sankt Hans og nytårs aften