Washington og turen til Miami

D. 2 August gik turen mod Washington. Her fik vi booket et rigtigt lækkert hotel – ifølge Victoria det eneste hotel der ikke havde pool, men var OK.
Her var der fuldt køkken, så vi fik købt ind, og fik lavet både koteletter i fad og boller i karry.
3 August var vi så på tur, ud for at se Washington monomenterne, første stop var Lincon Memorial – rigtigt spændende sted, hvor vi lærte en del om hvorfor det netop er Lincon der sidder på pengesedlerne herovre, og så er han er lige en tand større en Holger Danske.

Så gik vi i 37 graders varme den lange tur mod Washington monument, som er bygget til ære for George Washington

Der efter gik turen forbi Det hvide hus, hvor Sandie blev en smule skuffet over at man slet ikke kunne komme lige så tæt på som i filmene, men det var utroligt flot. Heldigvis var der et visitor center hvor man kunne læse og se meget mere om Det hvide hus. Her måtte jeg (Kenneth) vente uden for, indtil de andre var færdige, da en lommekniv og negleklipper åbentbart er farlige at have med på museum. Så det tog lidt tid, før vi alle var færdige.


Dagen efter valgte vi at tage en tur forbi Smithsonian national museum of natural history – utroligt nok gratis, og en mega fed oplevelse
Sandie blev dog igen lidt skuffet over at hun ikke kunne besøge Dr. Brennan aka “Bones” men det var et utroligt fedt sted og stort sted, med udstillinger med alt fra dinosaurus knogler til menneske knogler, og kæmpeudgaver af hajer.

Derefter gik turen til Smithsonian zoologisk have, som også var gratis, der var både pandaer, tigre og løver, men det var utroligt varmt, så vi var tæt på at gå døde da parken lukkede. Vi var dog glade for at vi tog hjem der, for der kom et enormt stort tordenvejr ind over os, og vi så senere samme dag i nyhederne at to personer havde mistet livet pga. et lynnedslag mens de søgte ly under et træ foran Det hvide hus.


Den 6 august gik turen så mod Kentucky hvor Sandie havde en drøm om at se KFC museet, det var faktisk overraskende spændende, og vi fik noget enormt godt middags mad – godt det ikke er så godt i Danmark. Men det var faktisk er ret interessant besøg, hvor vi lærte en del om den amerikanske fastfood kultur.


7 august gik den mod Musik byen Phoenix – vi skulle jo lige se om det kunne matche “City of Sound” – en lidt kedelig by, men vi var da lige forbi og se nogle “stjerner”


8 august gik den mod Memphis hvor vi først kørte forbi Lorraine Motel hvor Martin Luther King blev skudt i 1968, han blev skudt i forbindelse med at han støttede en strejke blandt byens renovationsarbejdere. Værelset har ikke været lejet ud siden, og i dag er det omdannet til et museum for lige rettigheder i samfundet.


Derefter gik turen til hovedmålet med vores tur til Memphis – Elvis hjem Graceland, og stedet han er begravet, sammen med sine forældre og hans bedstemor, der ligger også en mindesten til ære for Elvis dødfødte tvillingebror.
Det var en enorm spændende tur, og vi endte med at bruge det meste af dagen med at besøge graceland samt se de forskellige udstillinger de har sammen med hans hus, her har de, de fleste af hans biler, hans to privatfly og en kæmpe udstilling med de dragter han brugte til at optræde i.
Elvis datter, ejer stadigt Graceland, og huset står næsten som den dag han døde.


Efter besøget hos graceland tog vi en overnatning, og dagen efter kørte vi mod Elvis fødested, en lille flække kaldet Tulepo, hvor huset hvor Elvis blev født, stadigt står. Der fandt vi bl.a. ud af at Elvis far har været i fængsel for “check fraud” altså svindel med checks, og de derfor blev tvunget til at afgive huset, og flytte ind med famillien. Det eneste af de oprindelige ting der er tilbage i huset, er en køleboks, som Elvis far gav til museet da det blev oprettet. Det er også Elvis far der har instrueret udstillerne i hvordan møblerne stod dengang de boede der. (Der er mere om huset i Victorias nyeste video)


11 august gik turen mod Atlanta og det verdenskendte sted “Coca Cola World” – sjovt nok et af de punkter Sandie har smidt på listen. Ud over at fortælle om Coca Colas historie, havde de også automater med alle de produkter de laver world wide, alstå eksempelvist indisk iste, mange mærkelige versioner af cola osv. nogle af dem var ret klamme.


når ja… og så mente Sandie at vi skulle have den lille coca cola flaske sodavands-automat med direkte cola forsyning i baren derhjemme.

Den 13 august trængte mor og Victoria til en dag på værelset, så de sprang over turen til Kennedy Space center (NASA) så det blev en far/datter dag med Isabella og Jeg. Det har vel på et eller andet tidspunkt i alle drenges liv, været en drøm at komme op og flyve en raket, og nøj en oplevelse, vi brugte hele dagen fra åben til luk, på at gå og kigge på raketter. Først kørte vi ud og så en rigtig Saturn V raket, i den gamle bygning hvor Apollo rumfærgernes landingsbane er. På vejen i bussen, så vi i øvrigt vores første vilde alligator. Derefter gik dagen med at opleve rumhistorien fortalt med USA’s øjne. Der var også lidt om ISS, men Andreas Mogensen blev desværre ikke nævnt.




More to come

Skriv en kommentar