Brænd i Kær?
Vi startede igen dagen ud 6:00 sharp. Vi gjorde os klar til den ”første” normale skoledag med fag. Alt fra makeup til hår og tøj skulle lægges og tages på inden vi gik dagen i møde. Vi gik mod “Assembly” i festsalen, hvor vi skulle introduceres til de forskellige klasser, der også have IG- Maths samt deles rundt i klasser. Det tog et godt stykke tid, men bagefter blev vi smidt op i et af lokalerne ovenpå og skulle gennemføre en matematik test på engelsk.
Selvom jeg er vant til at have matematik på engelsk var det svært, de brugte andre ”terms” end dem vi havde lært, og kunne ”honestly” næsten ikke huske noget fra før sommerferien. Mig og Sigrid sad sammen og havde begge to hver vores ”struggles” med testen, hvor den største fællesnævner var engelsk.
Efter matematik havde vi en pause hvor vi nåede tilbage til vores hus, og gjorde klar til dansk. Vi fandt vores dansk lokale, og jeg blev introduceret til de andre danske Full-IG’s. Vi brugte egentlig det meste af timen på at blive introduceret til vores lærer samt de andre elever. Jeg kendte allerede Sigrid og Leah på forhånd, men det var rart at finde andre med ”similar goals” som en selv. En enkelt elev som jeg gerne vil kende mere til, er en blackpink fan, som jeg forhåbentligt kan blive tættere med i løbet af året. (Updatatering ved redigering af tekst: hendes navn er Melinda og hun er den sødeste pige nogensinde<3.)
Efter frokost, havde vi dykning for første gang hvor vi blev introduceret til de andre. Mig, Tina og Gustav blev separeret fra de andre, fordi vi allerede var Open Water Divers. Vi skulle i stedet for at starte på ny, bare samles og starte på vores kursus som var en ”upgrade” aka Advanced Open Water. Vi brugte egentligt det meste af tiden på at lære hinanden at kende, så vi fik ikke rigtigt læst så meget.
Da dykning var færdig, havde vi igen en pause inden aftensmad hvor vi skulle samles igen. Vi nåede knap nok tilbage på vores værelser før der var nogen der løb rundt på gangende at der var brand i Kærhus, så vi gik alle i samlet flok over for at se hvad der skete. På vejen derover mødtes jeg med Gabriel, som var langt mere fokuseret på at fortælle gåder end at der ”muligvis” var brand i Kær. Da vi endelig kom derover, var brandvæsnet kørt, men alle gik og snakkede om hvad der var sket. Efter historien, var det åbenbart således at nogle piger havde vapet, hvor vapen var sprunget/begyndt at ryge så meget at det havde ”triggede” brandalarmen. Dyr 5 dag må man sige……..
Resten af aftenen var brugt på at se rundt på skolen, og møde de andre. Mig, Gabriel og nogle andre gik rundt og genfortalte hans ”pille-gåde” til alle vi mødte på vores vej. Det var en hyggelig måde at møde de andre men resulterede også i at jeg fik kælenavnet ”The Riddler” som åbenbart er en karakter fra Batman og blev givet til mig af en af Mads’ venner (Formel 1 dude.)