Miami

16 august gik turen mod Everglades nationalpark, som er en kæmpe sump vest for Miami
Her var vi ude og “sejle” med en sumpbåd og se sumpene, og alligatorer, vi kom helt tæt på og så nogle ordentlige krabater. Victoria som ellers har været nok så koldhønig i mange andre sammenhænge, mente godt at far måtte sidde yderst i båden


18 august – Miami beach


19 august kørte vi til Cocoa beach hvor vi så en raket opsendelse
Det vi så, var en SpaceX Falcon 9 som er udviklet / finanseret af Elon Musk (ham der har skabt Tesla)


21 august – Disney World
Vi havde en dag disney world, det var en kæmpe oplevelse. Selve parken er ikke så flot og ren som disneyland paris, men den historiske del var fantastisk.
Vi så bla. hvordan man optog tegnefilm ved at lægge billederne i flere lag, og optage det med et kamera der bevæger sig efterfølgende.


22 august – S fødselsdag, Trex, Disney Springs
Sandies fødselsdag blev startet ud med en af de super lækre fødselsdagskager man kan købe i wallmart.
Vi tog dog til Disney Springs, sumpen hvor alle grinede af Walt Disney over at han havde købt så mange hektar jord.
Sandie fik sit ønske om at spise på noget extraordinært opfyldt, og vi spiste på den nok sjoveste restaurant på hele vores tur.
Den hed Trex og var gennemført lavet om det en blanding af et akvarie og en drypstenshule, med fisk og dinosauruser. Virkeligt gennemført, og hvert 10’ende minut gik en vulkan i udbrud.


23 august – Disney hollywood studios
Disney hollywood studios var en fed oplevelse, utroligt flot start wars område, hvor jeg (Kenneth) rigtigt fik spaset ud.
Vi havde dog lige halvanden time hvor vi blev nødt til at sidde under halvtag, da himmel og jord stod i et, og vi var ved at blivet skyllet væk, i et ordentligt tordenskyl



24-25 august – Typhoon Lagoon
Vi havde 2 dage i typhoon lagoon som er et badeland tilhørende disney world. Meget gennemført, og med det største bølgebassin som jeg nogensinde har set.


26-30 august – Florida Keys
Miami var en flad oplevelse, men florida keys, var alt det vi troede hawaii villa have været. Vi fandt et lækkert lille hotel, hvor vi fik et værelse med udsigt direkte udsigt til delfiner, hajer og kæmpe øgler. Det øgle på billedet kunne man nå fra vores terrasse, og den længste vi så var knap 2 meter lang. Der var kajakker til fri afbenyttelse, så vi var ude og sondere området rundt om hotellet, ungerne turde dog ikke komme for tæt på mangroven efter vores besøg i sumpen.


31 august.
Turen går desværre hjemad mod Danmark.
3 måneder er gået alt for hurtigt. Det har dog været en oplevelse for livet, så vi er klar til at tage afsted igen.

Skriv en kommentar