Budapest

D. 20/7 (Køredag)

Vi startede dagen med at pakke sammen, og køre hen mod en stellplatz i byen graz i Østrig. Vi tog et stop ved en rasteplads og spiste middagsmad på en hyggelig å som lå ved tankstationen. Vi kørte kørte næsten 400 km, og var trættende sultne, da vi endelig kom frem.

D. 19/7

Vi startede dagen med tage metroen ind til midt i Budapest (Pest siden) hvor vi havde fundet en katte-café, til dem som ikke ved hvad det er, er det en café hvor den går nogle katte rundt man kan nusse med..
Der var en lille smule kø, og Claus syntes det var det mest mærkelig han nogensinde havde stået i kø til i sommerferien. Men det var mega hyggeligt, og vi snakkede med en masse katte, imens vi fik kakao, kaffe og sodavand.
Efter besøget på caffeén tog vi en bus til et gammelt hospital under jorden (hospital in The Rock) på Buda siden.
På vejen til bunkeren så Kenneth og Claus et museum om Houdini imens vi andre sad på en cafe og tog noget middagsmad.
Bagefter gik vi hen til hospitalet, som også var en Atombunker, hvor der var plads til omkring 60 personer, men det endte med at blive brugt til omkring 650-700 personer under 2. Verdenskrig og fri-rivelsen fra kommunismen i 1956. Efter de to krige blev bunkeren udbygget til “atombunker” under den kolde krig, da man var bange for at byen ville blive bombet af kommunisterne.
Der var sat dukker op, for at man kunne se, hvordan det var dengang, og det gamle hospitalsudstyr stod der også, noget af.


Efterfølgende tog vi bussen hen til den anden side af vandet (Pest siden ved Donau floden) for at se nogle sko, som symboliserer de folk (mest jøder) der blev stillet op på en række og blev skudt for deres “forbrydelser” . De blev bedt om at tage deres sko af, så tyskerne kunne genbruge dem, inden de blev skudt og faldt ned i vandet.

Til slut, tog vi bussen tilbage til pladsen hvor vi sov.

D. 18/7 (del 2)

I Budapest, kørte vi gokart, som Kenneth vandt og Victoria kom sidst.

Efter gokart, gik vi ind i et shoppingcenter, hvor vi spiste aftensmad, (KFC og pizza-Hut) samt en masse andet på en stor “street food” .

Da vi havde spist, gik vi ind i H&M og Newyorker og shoppede lidt, handlede ind og kørte til en stellplatz, hvor vi kunne sove inde midt Budapest.
Der var ingen toilet på denne plads, så bedstefar gik ud, for at finde et offentlig toilet. Vi måtte tracke ham på “find my iPhone” for at være sikker på, at han ikke var væk.

   

Demanovska Cave of Liberty

D. 18/7 (del 1)

Vi startede dagen med at køre til en grotte (Demänovská Cave of Liberty) i Slovakiet, hvor vi så et “vandfalds” show inde i grotten og gik rundt med en guide for at komme helt rundt. Der var i alt 950 trin, og vi gik næsten konstant op og ned af smalle stejle trin, så både Sandie og Anita havde det lidt hårdt (vi var alle forpustede til sidst).

Derefter kørte vi til Budapest i Ungarn.

Zator og Auschwitz

D. 17/7

Dagen startede med at vi kørte tidligt fra Energylandia hvor vi skulle køre langt, for at nå at komme op til Orava Castle.

Da vi ankom til slottet, fik vi hentet en app, hvor vi kunne høre om de rum, som vi var i.
Det var et gammelt slot fra midten af 12 hundrede tallet.

Slottet var så stort At det havde 756 trappetrin ud over alle bakkerne og vejene til hestevogn, og havde 154 værelser (hvor vi ikke så dem alle sammen), men vi var helt oppe på toppen af slottet. Inde i slottet lå der også en kirke hvor man kunne se to kister (i den ene var der et barn på 4 uger og de andre, et barn på 8 måneder og to voksne).

Nede under kirken havde de begravet manden der havde bygget det.

Vi sluttede dagen af med at spise nede for enden af slottet, hvor vi også kunne sove på parkeringspladsen. Parkeringspladsen lå lige ved siden af slottet med udsigt til en skøn flod, så det var nok den pæneste og billigste overnatning vi får på hele turen.

D. 16/7

Vi startede med at gå ind i EnergyLandia, som er en forlystelsespark, der minder meget om Disneyland, hvor vi prøvede en mega stor og vild rutsjebane, som var sponsoreret af Pepsi. Efter en masse forlystelser kom vi hen til en ismaskine, som var i stykker (sat på salgs-test i stedet for salg), så der var gratis is til alle.

Efter noget tid gik Kenneth ud og luftede Molly, da hun ikke måtte komme med ind i parken.
Hun var i autocamperen og sov med aircondition tænd og videoovervågning (som vi tjekkede hele tiden, pga varme)

Da Kenneth kom tilbage igen, så vi et bilshow med stuntmænd/racerkørere, der kørte på to hjul i biler og i lastbiler og motorcykler.
Derefter prøvede vi riverrafting, hvor der var en lille dreng, der blev virkelig våd.

Til sidst ville Claus, Kenneth og Victoria gerne se et show mere (samme bilshow som tidligere), bare med ild og folk på en svævebane. I mellemtiden prøvede Isabella, Anita og Sandie et par andre forlystelser (hvor Sandie blev drivvåd).

Da vi blev samlet igen, spiste vi aftensmad, som var spareribs og kebab, så gik vi ud til Molly igen og slappede af.

 

D. 15/7

Vi startede dagen ud med at gå hen til Auschwitz, hvor vi købte billetter til en guidet tur. Vi fik høretelefoner og en lille radio, så vi kunne høre guiden bedre. Auschwitz var en gammel militærlejr som var blevet efterladt af de polske myndigheder/politi.

Regeringen og de højest stillede militærfolk i Polen blev evakueret inden krigen, og tyskerne havde derfor ledt ved at etablere en koncentrationslejr i Auschwitz.
I starten var det mest politiske fanget fra Polen som kom i arbejdslejr (de arbejdede for mange tyske fabrikker, som fik lavet tøj, ammunition mm.) men senere kom der også politiske fanger fra alle andre lande.

Vi startede med at se porten til Auschwitz. Bagefter så vi de steder, hvor folk der arbejdede inden for væggene, sov og udførte deres opgaver.
Mange arbejde også udenfor lejren i løbet af dagen, og kom tilbage om aftenen.

Bagefter så vi Birkenau der ligger 2 km væk, som blev bygget fordi Auschwitz blev for lille.
Birkenau var ca 25 gange større end Auschwitz . Der kom alt for mange folk, så i stedet for at arbejde i fangelejren i Auschwitz, blev de sendt direkte med toget ind af porten til Birkenau som havde 4 store gaskamre til at udrydde folk.

Over 900.000 jøder blev dræbt i Birkenau 1 time efter at de var stået af toget.
De kom derfor aldrig ind i selve lejrene.

Inde i kvindelejren lå de i tre lag med fire til otte kvinder i hver seng. De vejede omkring 20 til 40 kg. Mande-lejeren blev bygget i træ, imens kvindelejren blev bygget i mursten. Næsten alle mande-lejrene blev brændt for at fjerne beviserne. Gaskamrene blev også ødelagt, så nu kan man kun se ruiner og skorsten fra der, hvor alle bygningerne har stået.

I alt døde der ca 1,1 million mennesker i Auschwitz-Birkenau.

Efter Auschwitz-Birkenau tog vi tilbage til autocamperen og spiste middagsmad og kørte mod en forlystelsespark, hvor vi kunne overnatte udenfor på en rigtig flot campingplads (route 44) med luksus toiletter, bålplads og spilleautomater.

Kutná Hora

D. 14/7

Dagen startede med, at vi kørte fra campingpladsen, hvor vi skulle køre i lang tid (næsten 600 km), da vi skulle til Auschwitz.
På vejen så vi en skelet-kirke, som er en kirke, hvor der blev udstillet 60.000 skeletter, som var blevet gravet op og placeret i tårne.

Ved siden af skelet-kirken lå et lego-museum som også havde bygget et Lego skelet.
Isabella købte en mini Lego æske, da de havde den formel 1 bil hun manglede til sin samling.

Da vi kom til Auschwitz, skulle vi sove på en parkeringsplads med strøm, som lå tæt på indgangen.

Prag

D. 13/7

I dag var det Isabella, bedstefar og far på tur, mens Bedstemor, Isabella og Sandie tog en slapper på campingpladsen.
Vi tog færgen og en sporvogn ind til præsidentens palads, hvor vi fik lidt godt morgen-motion op ad alle trapperne fra Karlsbroen. Der var en rigtig flot udsigt, hvor man kunne se det meste af Prag. Vi gik rundt, og kiggede på paladset, og byen omkring det, med “den gyldne gade” hvor guldsmedene boede. Så gik turen ellers nedad igen, hvor vi igen fandt en sporvogn ind til “museum of senses” som var et lille sødt museum, hvor de legede med sanserne, det var nu mest for mindre børn. Vi spiste middagsmad ved en asiatisk “kiosk” lige uden for national muset, hvor Isabella gik lidt amok med at købe korea ting. Dagens sidste stop var selve national-muset som var KÆMPE. Isabella viste rundt, da hun var der med skolen i foråret, og det var lige før hun fik kørt de to gamle nisser helt tør for energi. Men museet var en rigtig god oplevelse, selve bygningen var i sig selv en oplevelse, og der var udstillinger om alt, lige fra krystaller til mamutter.

 

D. 12/7

Vi stod tidlig op og tog med en lille båd/færge over på den anden side af vandet, hvor der var et marked.
Derefter så vi Karlsbroen, hvor det begyndte at regne, så vi skulle have nogle paraplyer.

Vi shoppede i de små hyggelige butikker i Oldtown, hvor vi spiste nogle kartoffelchips på en pind.
Bagefter så vi et klokketårn og den underjordiske by, i det gamle rådhus.

Til sidst spiste vi på en lille fin restaurant, hvor det regnede rigtig meget, men vi havde Molly med, så vi blev siddende udenfor og derefter tog vi en kanalrundfart hvor Molly sov og ikke var helt tilfreds får hun skulle have en mundkurv på (Det skal store hunde både på færger og i busser, og sidste på dagen, havde hun også vænnet sig til, at få den af og på).

Efter en lang dag inde i Prag, slappede vi alle af med at se lidt film og serie, da det stadig var dårlig vejr. Selvom det ikke er meget plads til 6 personer i en autocamper, gik det rigtig nemt, når alle havde fundet deres lille hyggehjørne.

 

D. 11/7

Dagen startede med at vi kørte på McDonald’s og spiste morgenmad, så kørte vi til Prag. Vi havde booket 3 dage på en autocamper/campingplads (Praguecamp) inde på en ø midt i Prag. Her fik vi (mor) vasket en masse tøj.

Sidst på eftermiddagen kørte vi hen og hentede bedstemor og bedstefar i lufthavnen, og derefter kørte vi ud og spiste på streetfood.

Det var ikke nemt at køre med autocamperen inde i byen, og far kom også helt tæt på sporvognene (biler skal dele vejen med sporvognene).
Men vi klarede det og fandt et godt sted at parkere. Efter aftensmaden kørte vi hjem til campingpladsen, hvor vi fik pakket alting ud, og fik lavet 2 sovepladser mere i vognen.

Koupaliště og Plzen

D. 10/7

I dag, stod Isabella of far op lidt før resten af bussen, for den stod på bryggeribesøg. Efter en gang morgenmad, tog vi bussen og sporvogn ud mod Pilsner Urquell bryggeriet. Første stop på turen, blev dog en bubble tea.


Pilsner urquell er en af de mest populære øl fra tjekkiet, og navnet betyder “den første pilsner” da de bryster sig af at den opskrift og gær, som den bliver lavet på den dag i dag, er den samme som i 1842.

Selve bryggeri-turen startede med at se en lille udstilling, hvor vi fik noget historie omkring bryggeriet startede, og hvordan alle der boede inden for plzner’s bygrænse fik 1 bryggeritilladelse pr. husstand, tilbage i 1800 tallet, og hvordan de døjede med dårlig kvalitet og uens øl, da hver brygmester bryggede på sin egen metode, og selve processen gik for hurtigt.
Her stiftede de et fælles bryggeri, som i dag stadigt eksistere, som Asahi Breweries, og hvor pilsner urquell er det største af deres bryggerier. Næste stop så vi hvordan flaskerne blev vasket, tjekket og fyld med øl, det var lidt sjovt at se hvor mange flasker der røg ved siden af, de havde vist ikke helt styr på den proces.

Næste stop var selve bryggeriet, hvor vi både så deres gamle bryggeri, og det nye. Øllet bliver stadigt den dag i dag, lavet på samme måde som i 1842, hvor øllet bliver delvist opvarmet og blandet af flere omgange.
Til sidst blev vi vist ned i øl-kælderen, hvor vi så hvordan de stadigt laver og modner øl i store egetræsfade. Det øl der bliver lavet på den måde, kan kun købes direkte på bryggeriet, her var der endeligt smagsprøver på øllet, Isabella måtte dog ikke smage da hun ikke er blevet 18 år endnu, på vejen ud, kom vi forbi et af de 70 is-kamre de brugte til at køle øllet i kælderen mens det blev modnet, det var kæmpe rum, hvor isen, når rummet var helt fyldt op, kunne holde i 2-3 år.

Vi mødte et andet hold danskere på rundturen, og sjovt nok havde de en “fætter” som også var fra Struer. På hjemturen, fik Isabella (næsten) lov til at bestemme hvad vi skulle spise, så det blev en gang Vietnamesisk sushi og and. Hvad mor og Victoria lavede hele dagen, er lidt en gåde for os alle sammen, men de kedede sig ikke.

D. 9/7

Vi startede dagen ud med at vi pakkede sammen og kørte mod et bryggeri i Plzen. Vi har gjort holdt ved en Skoda world, som har en parkeringsplads i Plzen.
Derefter gik Isabella og far mod bryggeriet, men det var lukket, så de kom tilbage igen.

Bagefter gik vi ned og kiggede på en sø og “skoda world”. Skoda har lavet en hel park med tennis, børne-trafiklys, legepladser mm.
Om aftenen fik vi set en film og planlagt hvor vi skal bo de næste dage, og hvad vi skal se, når vi henter bedstemor og bedstefar til Prag.

På vejen til Plzen kom vi forbi rigtig mange humle marker, som bliver brugt til at lave øl, far syntes det var et af de flotteste syn på ruten.

D. 8/7

Dagen startede med, at far lavede omelet toast. Derefter gjorde vi autocamperen ren, hvilket ikke var nemt at gøre, når man er 4 mennesker på så lidt plads.

Far skulle snakke med en bank i USA, hvilket tog laaang tid, og det viste sig, at vi ikke har gratis opkald til USA, når vi er i Tjekkiet. Så det kostede over 200 kr.
Det var et rigtig hyggelig sted vi lå, hvor Molly kunne rende frit rundt, så vi tog en ekstra nat samme sted.
Det kan være lidt svært at se, men Victoria holder en kæmpe snegl op på billedet herefter, far mente de skulle grilles med hvidløgssmør, men det var der ikke andre der mente at der var en god ide

Mor grillede imens far snakkede i telefon, og bagefter øvede vi igen poker, inden de var sengetid.

D. 7/7

Vi kørte fra Tyskland mod Tjekkiet, motorvejen var lukket ved grænsen, så vi kom op og ned af nogle meget stejle bakker.

Det var ret hyggeligt at køre den tur, i stedet for at køre på motorvej, men der var over 200 lastbiler som skulle ind i Tyskland, så de havde meget svært ved at komme op af bakkerne. Vi kom ikke så lang den dag, pga omvejen ved grænsen, så vi valgte at køre ind på en stellplatz, som vi havde helt for os selv.

Resten af aftenen slappede vi af, så film og spillede poker, da det begyndte at regne.

 

Berlin og sydtyskland

D. 6/7

Vores morgen startede tidligt ud med det sædvanlige, og vi kørte direkte på motorvej.

Vi kørte ind forbi Lübben, hvor der lå en å med kajakker og caféer. Der købte vi is og Victoria købte en pickles, inden vi skulle videre.
Derefter kørte vi hen på en campingplads, hvor vi badede/slappede af ved/i en pool.

Senere på aftenen, købte vi en plads (stellplatz) ved en campingplads, så vi kunne få tømt toilet-tanken og få fyldt vand på Tumle.
Resten af aftenen gik med at planlægge de næste steder vi skulle hen.

D. 5/7

Dagen startede med, at vi kørte ind til Berlin.
Da vi ankom, gik vi ind mod Brandenburger Tor, og tog på en tur,med retning mod den jødiske plads.

Efter en lille pause gik vi mod Berlinmuren, hvor vi hørte/læste lidt om muren og dens historie/betydning. Derefter gik vi over til Checkpoint Charlie, hvor vi så, passagen igennem muren, fra før i tiden.

For at afrunde dagen, spiste vi på Pizza Hut, gik tilbage til autocamperen og kørte forbi et kræmmermarked. Til slut, kørte vi på motorvejen og overnattede på en rasteplads.

Harzen/Wolfsburg

D. 4/7

Dagen startede med at vi spiste morgenmad ude foran VW museet og kørte derefter mod Berlin.
Vi kørte ind på en rasteplads og luftede Molly, hun pludselig begyndte at bløde på næsen vi troede at det var en mus, som bed hende eller gav hende næseblod.
Efter mange nys stoppede det igen, og hun havde det godt.

Vi fik handlet i en tysk maxizoo, da vi lørdag havde planlagt skal at tage til Berlin med tog/bus, reglerne er dog, at hunde skal have mundkurv på.
Det var Molly ikke så vild med at prøve.
Derefter kørte vi videre og stoppede ved en biker-restaurant og på modsatte side af vejen holdte camperen klar til at vi gik i seng.

 

D. 3/7

Vi besøgte Autostadt i Wolfsburg er VW koncernens hovedsæde, her producerer de eksempelvis golf modellerne. De har to kæmpe tårne, der hver indeholder 400 nyproducerede biler, som venter på at blive udleveret til deres nye ejere.

Tårnene bliver på skift tømt hver dag, så der bliver udleveret 400 biler herfra. De har i øvrigt åbent for udlevering 363 dage om året. Selve autostadt er en samling bygninger hvor der både er museum for klassiske biler fra VW, audi, Lamborghini, skoda, BMW, porsche, lotus osv. men også præsentation af de nyeste modeller fra Audi, skoda, VW og seat/cupra.
Ungerne og Molly skulle også lige have lidt kultur mens deres mor fik en lur, så vi fandt ud af at wolfsburg slot lå lige på den anden side af autostadts “stelplatz”.

    

D. 2/7

Vi startede dagen ud med at besøge en af Tysklands ældste minebyer “Rammelsberg” i Goslar, hvor vi lærte historien om byens mineral/åre-udvindingsmetoder.
Minen er en af de ældste kendte miner i Tyskland, der har været udvinding af mineraler i området de sidste 3000 år. Produktionen bestod primært af jern, kobber og tin.

Efter minen, tog vi videre til “Radau vandfald” hvor vi spiste frokost og fik luftet Molly ved siden af de pæne vandfald (kan ses på begge billeder, i for- og baggrund.)

På vejen mod Bobslæde banen så vi en hyggelig sø fra vejen, som vi besluttede os for at holde ved, vi fik kigget godt på vandet og luftet Molly med hendes nye sko (hun faldt kun et par gange…..)

Til sidst sluttede vi dagen af med en tur helt oppe i bjergene, med et par ture ned af dem via en Bobslædebane hvor vi kørte om kap (Kenneth,Victoria og Isabella)
(Vinduet i alkoven faldt ud senere på aftenen, men for at beholde husfreden blev der ikke tage billeder at gerningsøjeblikket….)

Harzen

D. 1/7

Stod far, mor og jeg (Vic) op, spiste morgenmad og derefter tog far og jeg (Vic) ned og badede ved en friluftsbad.
Da vi kom tilbage sov Isabella stadig, hvilket hun gjorde til omkring kl. 12.

Vi begyndte at planlægge, hvad vi skulle se, de næste par dage.
Derefter gav vi Molly et lille bad med vandslangen, og grillede vores aftensmad, inden vi gik til køjs.

D. 30/6

Efter vi stod op, spiste vi morgenmad og tog derefter i forlystelsesparken.
(Den hed Rasti-Land og var en lille forlystelsespark fyldt med f.eks, nogle små både, hvor man måtte banke ind i hinanden mm.)

Der var også en river-rafting forlystelse med en tornado, som var virkeligt sjov.
Vi spiste pandekager til middagsmad, og kørte derefter mod en campingplads (Am Krähenberg), i Harzen. 

D. 29/6  

Kørte vi videre, og vi valgte, at vi ville tage i en forlystelsespark dagen efter, så vi kørte hen mod parken og parkerede udenfor. Vi kunne ikke køre helt ind på parkeringspladsen, da broen kun var 2 meter høj (hvilket vil sige, at der kunne vi ikke være.)

Bagefter hyggede vi og slappede af.

D. 28/6

Isabella blev færdig på Ranum efterskole, og efter hendes dimission, kørte vi til Fleggaard, hvor vi shoppede og satte klistermærker på autocamperen. 

Vi tilbragte natten på Fleggaards parkeringsplads.